Sjælland til motion
Brug Friluftsguiden som et udendørs motionsredskab. Find en
motionsrute her. Eller bliv inspireret af friluftsguidens mange forslag
til vandre- cykel- ride- eller kano/kajak ture - og du vil opleve hvordan
du – måske langsomt – kommer i bedre form. Plus alt det andet du får
ud af at bevæge sig uden for en dør.
Natur- og kulturoplevelserne står
nærmest i kø for at komme til. Ingen nævnt, ingen glemt. Det, der især er
spændende ved at være ude, er alt det uventede, der sker. Dette er livet,
hvor alt ikke kan planlægges.
Blot en halv times udeliv hver dag har stor effekt. Husk at få pulsen op.
Det er spændende at have en helt fast motionsrute, idet det giver
mulighed for at følge årstidernes skiften helt tæt på. Nu falder bladene af
træerne, men rolig nu, der skal nok komme nye på til foråret.
God motionstur!